Ris, kebab, salat

Af Marie Højte Lynggaard En inhalering bliver i sig selv en rejse. Krydret, sødt, stærkt. Associationerne er kontrastfyldte. Sydlige himmelstrøg, bagende sol, frihed. Tømmermænd, vodkaånde, udmattelse. Alle sanser er i spil. Oplevelsen bliver fuldendt med den pludselige eksplosion i munden. Et neonlysende skilt i røde og grønne farver med teksten Döner Kebab møder en, når man træder ind i den lille oase. Øregangen fyldes af bizarre toner, der kun sat sammen i en helhed fungerer. Som et puslespil, hvor brikkerne danner et billede. Tonerne i sig selv er uden mening, fremmedartede og blot støj. Men tilsammen udgør de et stykke musik. Indretningen understreger på sin egen måde den diversitet, der findes på restauranten her. Malerier af snedækkede bjerglandskaber, i så ringe kvalitet, at man kun kan undres over deres eksistens, er lidt tilfældigt klasket op på væggene. Guld- og sølvduge med blomstermotiv pryder bordene. Glaskakler udgør disken. Foran den er … Læs mere

Et fiske-otium har afløst tyrkiske Fuat Tasans travle arbejdsliv

Galatabroen bliver dagligt besøgt af hundredevis af fiskestænger og tyrkere i alle aldre. Ambitionerne skifter fra konkurrencefiskeri til arbejde og tidsfordriv. Fuat Taşan hører til den sidste gruppe af fiskere. Med fiskestangen i hånden fortæller han om fordelene ved hans fritidsinteresse. Af Maria Emilie Prehn Hansen Det er onsdag formiddag ved Galatabroen.Vinden er hård og har tilsyneladende blæst størstedelen af Galatabroens faste fiskere væk fra stålbroens lyseblå metalhegn. I midten af broen lyser 65-årige Fuat Taşan op i sin limegrønne trøje med matchende madding. Fuat Taşan er ikke på hjemmebane. Hans kone og hus er i den anden ende af Tyrkiet; Elbistan, Magraş. Men et besøg hos datteren og børnebørnene i Istanbul har lokket den ældre herre ud af sit skjul og frem på den golde bro med biler fræsende forbi i midten. Vinden har taget ekstra fat og puster drillende til Taşans cigaret, der brænder hurtigere end hans tandløse … Læs mere

Min første indkøbstur som tyrker

Vareudvalget i det tyrkiske supermarked i Bazar Vest i Aarhus er så anderledes, at man får følelsen af at være en tyrker på indkøb.  Af Mette Jakobsen Målet er nået. Butikken er for øjnene af os. Cafe Roma’s musik i baggrunden giver stemning med lyden af en højlydt tyrkisk kvinde, som synger i en glidende op- og nedadgående bevægelse i flere toner end et klaver ejer. Jeg træder nu væk fra musikken og ind i butikken. Rodet og fyldt, men på en god måde. Interessant. Øjnene udspiles. Hovedet svinges hastigt fra side til side. ’Hvad er det mon for et sted?’ ”Undskyld hvornår lukker i? Hvornår lukker i?” råbes der hastigt og groft fra en ældre teenagepige med mellemøstlig accent. ”Kl. 6” svarer manden roligt bag kassen. Pigen og hendes ven skynder sig ud. Jeg ser op. Der er højt til loftet. Varer står over alt. Både på gulvet, på … Læs mere