Dagbog fra Istanbul: Søndag, sultanpalads og svedige moskéturister

Af Frida Kruse Lind og Kristine Riis Morgenen blev sat i gang tidligt. Meget tidligt. Af en morgensang udsendt fra en mineret omtrent 10 meter fra vores hostel. Klokken var fem. Morgenmaden skulle dog først konsumeres ved 9-10-tiden. Det lidt atypiske morgenmåltid indeholdt oliven, tomater, kiks og papbrød med nutkum (nutella) og underligt klorsmagende smør.   Efter vi havde skiftet fra vores upassende påklædning til en længere version af nederdele, kjoler og bukser, drog vi mod turistland. Så var der dømt sightseeing. Første stop: Topkapi-paladset. Det var svært at se paladset for bare bøllehatte, bæltetasker og engangskameraer, men bag turisterne kunne man godt fornemme, hvor storslået paladset og det store skatkammer var.   Efterfølgende drog vi mod Den Blå Moske. Her skulle alle kvinderne klædes endnu mere anstændigt, end vi allerede var, og vi fik derfor udleveret tørklæder og heldragter til brug. Så var den benbarbering alligevel ligegyldig. Til aften … Læs mere