Hvad laver vi?

På Ry Højskole laver vi journalistik med gummiskoene på.

Vi beskæftiger os med de historier der optager deltagerne på holdet, går bag om den enkelte historie og forholder os kritisk til medieverdenen. Samtidig laver vi vores egne reportager i lokalområdet og på studieturen. Vi lærer grundstenene i det journalistiske arbejde og slutter af med at lave vores egen produktion, f.eks. en avis, en radioudsendelse eller at live magasin.

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give vores elever en oplevelse af, hvad det vil sige at være journalist. Derfor kaster vi os hurtigt ud i at prøve af, hvordan man researcher, interviewer, tilrettelægger og opsætter et journalistisk produkt.

Her kan du se eksempler på, hvad eleverne laver på vores studieture og høre, hvad tidligere elever siger om fagforløbet.

 

På journalistik og samfund F16 begyndte min journalistdrøm igen at spire. Jeg fik måske ikke terpet det forbistrede komma, men kom i tanke om hvorfor jeg havde kastet min kærlighed på journalistikken. Jeg blev endeligt sikker på, at det var det jeg skulle. Dette skyldes i høj grad også det store fokus på den verden vi lever i, og de problematikker der udspiller sig i verden i dag. På vores fantastiske tur til Istanbul, med hænderne dybt begravet i den gode historie. På min tur igennem sneen for at interviewe en tilfældig ældre herre i Kvickleys bageri. På min plads i rundkredsen i endnu en spændende diskussion om den gode journalstik og verden omkring os. Faget var langt fra hvad jeg havde forestillet mig, men det mest inspirerende springbræt på vej ind i journalistikken, og jeg har sidenhen ikke været et sekund i tvivl om, at det var det jeg ville.

– Freja, Journalistik & Samfund F16

 

“Når mine tanker falder på Journalistik & Samfund, så må jeg helt ærligt indrømme, at jeg smiler. Og det er ikke kun på grund af den fede, sjove og lærerige studietur! Det er også alle udfordringerne, de grænseoverskridende og angstprovokerende opgaver, de sindssygt inspirerende oplæg og folkevandringerne efter kaffe. Der er ikke meget i mit liv før højskolen, der gav mig den samme kildrende fornemmelse, den lykkefølelse når alle, journalistinteresserede eller nysgerrige, på holdet skrev om alt mellem himmel og jord. Så kan du lide kaffe? Godt. Er du nysgerrig? Endnu Bedre!”

– Jakob, Journalistik & Samfund F16

 

Lukket for kommentarer