Da nødblusset blev elektronisk

Af Lukas Klitgaard Frederiksen

To raketter går af og to dusin lokale mænd samles på rekordtid ved havnen. De ifører sig fleecetrøjer, regntøj og redningsveste, og endnu en redningsmission til søs kan gå i gang. Sådan gik det i hvert fald til indtil for 10 år siden, ifølge 38-årige lods James Gillespie fra Bangor, Nordirland. Nu er raketterne blevet skiftet ud med et almindeligt pager-system (personsøger), og Bangors lokale kystvagts anerkendelse og popularitet blandt byen kræver mere PR-arbejde, nu hvor byen ikke bliver gjort opmærksom ved et brag længere.

Går man langs havnepromenaden i den Nordirske provins Bangor, er det uden tvivl udsigten over Nordkanalen der fænger ens blikfang. Havnen er fyldt med både, små som store, og langs masterne hænger stålwirer, der slår mod masterne og giver et klokkespil, når nordenvinden rammer havnen. Der emmer af maritim idyl, som en sømand bedst kan lide det.

Bangor har, som så mange andre havnebyer, bygget deres liv omkring havnen og havet. Tidligere var byens strand Nordirlands største turistattraktion, da man om sommeren kunne bade, købe is og nyde de få sommerdage, Nordirland bød på – og turisterne var mange, indtil vandet blev for beskidt til badning. Men hvad man ikke rigtig får øje på længere, er bygningen der ligger tættest på vandet, nemlig byens frivillige kystvagts base.

Siden 1965 har Royal National Lifeboat Institution (RNLI) haft en marinestation drevet af frivillige lokale borgere, der godt ved, at havet ikke kun er soppebadning og gå-til-navlen mentalitet ved stranden.

Bangors lods James er selv frivillig i korpset. James er vokset op på hans forældres hotel lige ud til Bangors kystlinje, og han har selv arbejdet til søs siden han blev 18 år gammel. Han fortæller, at de 30 frivillige, der udgør korpset, har vidt forskellige baggrunde.

”Vi har en læge, tre sømænd, en pædagog, en butiksassistent, to håndværkere, og… Ja jeg kan ikke lige huske de andre. Men det er sådan set også ligegyldigt, hvad du kan, eller hvad du laver, for korpset kræver kun to ting fra dig; Tilgængelighed (når personsøgeren ringer) og forpligtigelse”.

Bygger på velgørenhed
Overalt i Bangor er der miniature-redningsbåde på caféer, butikker og andre mødesteder. De fungerer som donationssparegrise, hvor lokalsamfundet kan give et biddrag i ny og næ.

Hele den økonomiske model kredser nemlig om velgørenhed og personlige biddrag, en model som har fungeret siden 1850’erne da RNLI startede. Bangors borgmester, Deborah Girvan, har gjort Bangors kystvagt til én af hendes tre mærkesager, når hun skal finde penge til velgørende formål. Det hjælper da udstyret, som kystvagten har erhvervet sig gennem tiden, koster flere millioner.

De personlige donationer er blevet færre ifølge James, og han mener, at der skete et væsentligt fald for ca. 10 år siden, da korpset begyndte at bruge personsøgere i stedet for raketter. Førhen ville en overordnet affyre to raketter fra stationen, og det fungere på daværende tidspunkt som korpsets personsøger.

”Hele Bangor hørte de to eksplosioner og vidste, at det var korpsets kald. Men det betød også, at byen vidste, at korpset rykkede ud, og det medførte en større anerkendelse og respekt om korpset. Det var lidt som at spille på hjemmebane hver gang, og siden skiftet til personsøger har vi brugt meget mere tid på PR på bl.a. Facebook for at gøre opmærksomme på os selv, men raketter var bare et bedre gimmick. Det kunne man tydeligt mærke i sparegrisene dagen efter vi havde været ude”.

James holder dog stadig humøret højt, for han brænder for korpset og det sammenhold, han finder hos kystvagten. ”Min anden familie”, som han siger. ”I sidste instans handler det her om at redde liv, og ikke om hvor meget anerkendelse vi får for vores arbejde”.

For James og de andre frivillige handler det om sikkerhed på havet. De er ikke så optaget af Brexit og borgerkrig – på den måde minder de nok om redningsfolkene i rigtig mange andre havnebyer rundt i verden.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *