Dont push it, it will come

Af Sofie Kallan

Den blot 22-årige kunstner Sam Finnegan har fundet sin vej gennem kunsten. Efter at have droppet ud af universitetet og accepteret sin angst, har han fundet sig tilrette i en verden, der udfordrer ham, og hvor han kan udvikle sig. Gennem fan-zines og tegneserier skaber han en platform, hvor kunstnere kan få deres egen stemme, og hvor han kan holde sine svære tanker i skak. Sam vil skabe forandring, lade kunsten tale og han håber på en dag, at have gjort verden til et lidt bedre sted.

Klokken er 10, og Sam er ikke kommet endnu. Jeg skal møde ham på hans lille galleri i Bangor. Himlen er blå og husene små. En beskægget mand kommer hen mod mig med hænderne i lommen. Han lukker mig ind, og jeg finder ud af at han hedder Nik og er Sams kollega.

“Sam kommer altid for sent,” siger Nik. Sådan er det vel at være kunstner. Jeg får en kop kaffe og en snak med Nik om galleriet.

Efter 45 min. kommer Sam dumpende ind ad døren. Hektisk og forvirret giver han mig hånden og undskylder stakåndet forsinkelsen. Han kunne ikke sove i nat efter at have mødt sin onkel, som han ikke kan lide. Han laver en kop kaffe til sig selv og laver en grimasse, da han dufter til den.

“Lugter den ikke lidt af kylling”, spørger han og lader mig dufte. Jeg fornemmer straks en tone af minut-nuddel med kyllingesmag i kaffens damp. Det afholder dog ikke Sam fra at tage en stor slurk. Sam ruller de tegnede skjorteærmer op, sætter sin kaffe på bordet, og vi sætter os ned ved bogreolen, hvor der er udstillet en masse fan-zines.

Jeg spørger Sam, hvordan en blot 22 årig ung mand kan have sit eget galleri. Sam fortæller at han er opvokset lidt udenfor Bangor i et protestantisk nabolag. Han begyndte at læse engelsk litteratur på universitetet men droppede ud.

“Min far og jeg selv var syge så jeg var tvunget til at droppe ud”, fortæller Sam, og jeg finder ud af, at han lider af angst, og at det stadig er en udfordring for ham at holde det i skak. Selvom hans drop-out var ekstremt hårdt siger Sam uden tøven, at det var det bedste, der nogensinde er sket for ham. For det har ført ham til der hvor han er i dag. Det har ført ham til at lave kunst. Samtidig ville han ikke have været sin universitetstid foruden.

“På universitetet fik jeg adgang til en masse spændende viden. Jeg mødte også en tegneserietegner som inspirerede mig meget.”

Forinden havde Sam aldrig været kreativ, først i mødet med tegneserietegneren så Sam nye sider af sig selv folde sig ud. Det at tegne giver Sam den ultimative pause. Det hjælper ham til at være nærværende og til ikke at gå ind i angsten.

“Det er derfor jeg tegner så detaljeret. For at fordybe mig,” forklarer han. På universitetet begyndte han at tegne 6-7 timer om dagen, hvilket han stadig gør. Denne nye side han fandt i sig selv bragte ham i tvivl om, hvorvidt han passede ind på universitetet.

“Når alt kommer til alt var jeg omgivet af en masse mennesker der drak en masse og klappede hinanden på skulderen. Der er brug for at vi er langt mere kritiske overfor hinanden, så vi kan udvikle os og lære af vores fejl. ”

Påvirker gennem sin kunst

Jeg spørger ind til, hvordan det er at være droppet ud, og om han føler et samfundsmæssigt pres. Det virker ikke til at Sam er særlig interesseret i politik, og han fortæller, at han ikke føler noget pres, da han har et almindeligt arbejde på en pub udover sit arbejde i galleriet, hvor han tegner og laver fan-zines.

“Ved at lave en kreativ platform i form af fan-zines, giver jeg kunstnere en mulighed for at finde deres egen stemme. Her får de plads til at udfolde deres meninger.”

På den måde kan man sige at Sam påvirker samfundet gennem kunsten og kreativiteten. Det kreative talerør, som Sam har i form af sine fan-zines, bliver således en måde at få indflydelse når politik er for utilgængeligt. Sam er dog ikke i tvivl om, at der bør ske en ændring i samfundet.

“Forandring kan ske på flere måder, fx. gennem kunst. Kunst er også en måde at have en stemme i samfundet. Det er en måde at fortælle hvordan det er at være et menneske i Nordirland.”

Sam vil gerne gøre en forskel og han håber på at kunne gøre verden til et lidt bedre sted. I denne dagsorden er kunsten blevet hans stærkeste våben. På universitetet oplevede Sam, at folk var meget enige og ikke udviklede sig ærlig meget, hvilket han finder meget beklageligt.

“Det er vigtigt at kritisere hinanden. Hvis nogen siger min kunst er god fører det ikke til noget. Jeg vil hellere have at vide, hvad der ikke fungerer, så jeg kan udvikle mig.“ siger Sam og uddyber: “Rigtig kunst skal udfordre. Det skal sige noget og vigtigst af alt skal det være ærligt”.

Han understreger igen og igen hvor vigtigt han synes det er at man lærer af sine fejl.

Unge mangler formål

I Bangor er der ikke et særlig stort miljø for kunst. Det vil Sam prøve at forandre blandt andet via sine fan-zines. Men han synes det er en udfordring, da mange unge enten rejser væk fra byen eller beklager sig over at være der.

Sam vil gerne vise at man gennem kunsten kan finde magt til at forandre ting. ”Hvis man lyttede mere til kunsten ville vi ikke have samme økonomiske og politiske problemer.”

I forlængelse af det siger Sam at kunst kan skabe en mening og et foremål. Og det er det mange unge i Nordirland mangler: et formål. En ud af fire unge lider af psykiske problemer og selvmordsraten er meget høj. Dette tyder for Sam på at kunsten vil kunne bidrage med noget meget essentielt til samfundet. Måske en pause eller tid til fordybelse. Men alligevel tror Sam ikke at kunst er for alle.

“Nogen gange er folk ikke klar til at indse deres problemer og se sig selv. Og dette er hvad kunsten kræver hvis den skal blive god. Det kan altså blive for overvældende for nogen mennesker at gå i dybden med sig selv på den måde.”

Men hvis man formår at gå ind i kunsten kan det være en måde at slappe af, og noget der får dig til at undersøge dig selv.

Pres det ikke frem

Sams opmærksomhed er ved at slippe op. Hans mange flygtige blikke mod vinduet afslører hans uro og rastløshed. Jeg spørger ham hvad der inspirerer ham i øjeblikket, og han finder sin ipod frem og spiller et Lou Reed nummer for mig. Vi diskuterer at det der er fedt ved Lou Reed er, at han ikke er særlig teknisk dygtig til at synge ,men at han er det alligevel.

For han formår at fortælle en historie som er ærlig. “Det samme gælder for tegning,” forklarer Sam. “Du behøver ikke være særlig dygtig med din blyant eller instrument, før du kan lave god kunst, da god kunst handler om ærlighed og oprigtighed.” Det vigtige er den sande kunst og den gode historie bliver fortalt lige fra hjertet. Og det tager sin tid, mener Sam. Han understreger at kunsten kommer til en når man er klar til det. “Pres det ikke frem, det vil komme.”

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *