Nordirland set med sønderjyske øjne

Af Helene Kemp

“Folk har lært at hade hinanden på en civiliseret måde – men de kan godt lide det.” Sådan udtaler Mads Madsen sig, om det nordirske folk, der har gennemgået en årrække af kaos og konflikt. Mads er selv pæredansk, men nordirsk tilflytter, og selvom han ikke ville bo det samme sted, hvis han skulle vælge igen, så er han faktisk mere på bølgelængde med folket i Bangor end danskere.

Mads Madsen kommer fra den Sønderjyske flække Sommersted, men er i dag bosat i havnebyen Bangor, lige uden for Belfast, Nordirland. Han blev færdigudannet historiker, lige da krisen brød ud i 2008 og det var vanskeligt at finde job i København, hvor han søgte. Mads blev inspireret af sin far, som har rejst hele verden rundt, til at prøve lykken i den store verden.

Det startede knap så heldigt, med et arbejde i en Kebab i Tjekkiet. Herpå søgte Mads endnu engang ud i verden – og da dukkede Belfast op.

Mads Madsen er i dag lykkelig for at bo i Bangor, men hvis du spurgte ham i dag, så ville han hellere have bosat sig i Irland, i stedet for Nordirland. Dét skyldes især Brexit: “Der er ikke nogen, som ved hvad fanden der sker, det gør regeringen ikke engang.” Uvisheden gør det uoverskuelig at forholde sig til sine fremtidsudsigter mener han, så er det lettere at tænke det hele nok skal gå.

Madsen beholder uden tvivl sit danske statsborgerskab, og holder sig åben for muligheden til at bosætte sig et nyt sted i verden. Han stiller sig bedst tilfreds med et liv, uden for mange fremtidsplaner.

På trods af, at Mads Madsen formentlig forlader det nordirske en dag, så går han op i at være oplyst om det samfund han lever i. Det første Mads gjorde, inden han kom til Nordirland var at købe en bog om The Troubles, og i dag har han tænkt sig at stemme til det næste valg i marts 2017 – det kan han fordi han har status som “resident”.

På arbejdspladsen hører Mads kollegaerne sige, at det ikke nytter noget at stemme ved valget. I Nordirland er det omkring 50-55 procent af befolkningen, som stemmer, og det mener Mads er et mere normalt syn på deltagelse i demokrati end i Danmark, hvor stemmeprocenten ligger på godt 85 procent.

Det sidste Mads Madsen savner ved Danmark, er vores såkaldte korrekthed. Vi er for fine og for bløde i kanten. Det er sundt at lære, at hele verden ikke er ligesom Danmark: “Jeg føler mig mere afslappet med nordirerne. Mere på bølgelængde med dem, så at sige. Jeg har noget nærmere samme mentalitet som nordirerne, især sammenlignet med da jeg boede i København.”

Mads har lært meget om befolkningens mentalitet under hans ophold i Bangor. “Folk er mere rough her. De kommer let op og slås, når de er på bar. Folk har lært at hade hinanden på en civiliseret måde, men de kan godt lide det. Det tror jeg aldrig danskere ville kunne forstå.”

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *