En ultrapragmatisk protestant

Af Dina Østergaard

Normalt forbindes Nordirland med konflikt og ekstremer, men i mødet med David kan det mærkes at Nordirland også rummer mennesker der er parat til kompromis, og som har lyst til at komme videre fra krig og konflikt og leve et roligt liv, hvor alle grupper i Nordirland kan leve side om side med respekt for hinanden.

David er 68 år og ligner en man ville ønske var ens morfar. Han er venlig, rolig, tillidsvækkende og utrolig hyggelig. Vi mødes i den kirke, han har hørt til siden sin dåb. Kirken er utrolig vigtig, David er protestant, og kirke og tro spiller en stor rolle i hans liv – han er meget involveret i forskellige arrangementer i kirken. Vi kommer ind i kirkens café, som har en rigtig hyggelig hjemlig stemning. David virker til at kende alle derinde. Vi slår os ned ved et bord og David sørger for te og småkager til os inden vi begynder interviewet.

Mine forventninger til interviewet er baseret på det eneste jeg kendte til Nordirland inden jeg kom dertil, nemlig at de har været gennem langvarig krig, og at der er had mellem katolikker og protestanter. Men David afkræfter stort set alt jeg tænkte om konflikten. Han har boet det meste af sit liv i og omkring Bangor, som er cirka 20 min. fra hovedstaden Belfast. Byen var en sikker by under krigen, og derfor har David stort set ikke været mærket af den. Han er selv protestant, men har intet had til katolikker, og ønsker at alle i Nordirland skal samarbejde.

De fleste protestanter var tilhængere af, at Nordirland blev skilt fra Irland og fortsat skulle være en del af UK. Det gjorde David også, men han påpeger samtidig, at han holder meget af Irland, så han havde heller ikke haft noget problem med det, hvis krigen var faldet ud til katolikkernes side, og Nordirland var forblevet samlet med Irland.

Generelt er David en helt utrolig mild og pragmatisk mand, og alle mine forsøg for at finde frem til stærke holdninger politisk, religiøst eller nationalt, styrer han fuldstændig uden om. Som han selv siger: ”Jeg har aldrig været politisk aktiv, nærmest aldrig politisk interesseret, du ved, jeg har ikke nogen stærke følelser”.

Denne udmelding fra David var generel gennem interviewet med ham. David udstrålede næsten ligegyldighed og en træthed for at snakke om konflikten i Nordirland, om politik og om brexit. Det virkede som om han ønskede at leve sit liv uden forstyrrelser, og gennem snakken med ham fik jeg indtrykket af, at mange nordirere er klar til og ønsker, at komme videre fra konflikten. Det virker til at befolkningen på mange måder er nået længere end det problematiske politiske klima, der stadig er i Nordirland, hvor David kritiserer de store politiske partier for, at være styret af frygt og religiøs identitet.

På trods af at David ikke har meget tiltro til Nordirlands nuværende politikere, så er han overvejende positiv over for fremtiden. Han mener at der vil komme op og nedture, men at det generelt vil gå ligeså stille og roligt fremad. Han fremhæver at det virker til, at de unge bliver mindre og mindre ekstreme, og dermed kan de være med til at fjerne noget af det gamle had mellem religiøse grupper. David virker til, at være afslappet med hensyn til fremtiden og siger selv

”Bare lev i øjeblikket, vi klarer os jo alligevel ganske fint”.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *