Britisk nordirer i identitetskrise

Af Benedicte Sofie Holm

David Andrews er protestant, opvokset i Nordirland med britisk pas og fortællingen om være brite i et samlet Storbritannien. Han forstår dog også katolikkers argumentation for at opfatte sig selv som irere, frem for briter – det er jo i Irland de bor, ikke i England. Hvor hører man så til? Hos katolikker og ’irere’, protestanter og ’briter’ eller kan termen ’nordirer’ komme til at inkludere alle borgere i landet?

David Andrews, som han i denne sammenhæng vil kaldes, er født og opvokset i landsbyen, Saintfield i Nordirland, har læst til indretningsarkitekt i Manchester og er efterfølgende vendt tilbage til Nordirland for at bosætte sig i Bangor lidt udenfor Belfast. Allerede ved første spørgsmål i forhold til livet som nordirer, er det tydeligt, at det er langt mere kompliceret at være fra Nordirland end først antaget. David Andrews udtrykker nemlig med det samme en tvivl om, hvad det overhovedet vil sige at være nordirer.

”Når man bor i Nordirland, er man egentlig en form for brite, men man bor stadig i Irland, så man er både brite og irer. Men jeg tænker, at mange katolikker ikke føler sig britiske og ville kalde sig irer, og det er der ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved, for vi bor jo i Irland. Man er bare nødt til at have in mente, at Irland har været en del af Storbritannien helt indtil 1921,” forklarer David Andrews. Han udtrykker en frustration og forvirring over, hvor han bør føle, at han hører til. Han ville ønske, at Nordirland havde en lignende national identitetsfølelse, som han mener at observere andre steder, og som han også følte, da han boede i England.

Irland underlagt kirken

Det er bare ikke så simpelt i Nordirland som i f.eks. England, da protestanter som David Andrews vokser op med fortællingen om at tilhøre Storbritannien, fremfor Irland, og katolikker at tilhøre Irland fremfor Storbritannien. Det kunne tilnærmelsesvist sammenlignes med Grønlands nationalfølelse, som enten skulle tilhøre Danmark eller blive helt sin egen. I forhold til dette eksempel er en stor forskel og komplikation for Nordirland dog den tilsyneladende, stadigt eksisterende nationale splittelse mellem katolikker og protestanter. David Andrews tager stærkt afstand fra katolicisme og påpeger ligeledes ikke at kunne finde sig selv i et katolsk farvet Nordirland:

David Andrews

”Irland har længe været styret af den katolske kirke, og det traditionelle nordirske samfundssystem kan også relateres tilbage til katolicisme. Hvis jeg for eksempel havde ønsket at gifte mig med en katolik, skulle jeg konvertere til katolicisme og det samme skulle mine børn. Ellers ville hun være nødt til at vende sin religion og derved også sin familie ryggen. Katolicisme forsøger at få kontrol over mennesker.”

David Andrews udsagn er et eksempel på den konflikt, som Nordirland gennem efterhånden mange årtier har kæmpet med. Trods store fremskridt mod et fredeligere forhold mellem katolikker og protestanter, findes der tydeligvis stadig spændinger, der problematiserer en samling og genforening.

Brexits indflydelse på nationalfølelsen

I forhold til den nye politiske situation i Nordirland efter Brexit, udtrykker David Andrews ligeledes en bekymring. Han anser et land som England for at være bedre rustet, idet nationalfølelsen og stoltheden holder nationen stærk imod udefrakommende udfordringer.

Man kan dog overveje, om det er en fordel, at et land hellere vil stå udenfor globale fællesskaber på grund af nationalfølelse og stolthed, eller det blot er et tegn på overmod og måske et fokus på kortsigtede løsninger. Det kan måske være en balancegang mellem positiv, inkluderende nationalfølelse og ekskluderende, overmodig national stolthed.

Under alle omstændigheder bliver Nordirlands kommende udvikling interessant at følge. Måske kan Brexit betyde, at de to sider arbejder sig nærmere hinanden, fordi den nye situation kræver samarbejde, et velfungerende samfundssystem og endda en fællesbenævnelse som ’nordirer’. På den anden side kan Nordirland også komme til at fremstå svagt grundet sin splittelse og svækkede globale indflydelse. Således vil brexit i værste fald ikke blot føre til en opbremsning i landets ellers positive fremgang, men lede til tilbagegang og øget indre splittelse i befolkningen.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *