Alken kæmper mod landsbydød

I august måned tog briterne en skelsættende beslutning, da de meldte sig ud af EU og vendte det europæiske fælleskab ryggen. Alt i mens blomstrer fællesskabsfølelsen i den lille, østjyske by Alken i takt med foreningslivets opgang.

AF Kristina Hougaard og Astrid Sletten Rybner

Da købmanden i Alken for nu fire år siden lukkede, var der bred opbakning til at få en alternativ indkøbsmulighed og nyt samlingspunkt stablet på benene. Af frygt for at lide samme skæbne som andre danske småbyer, der i takt med urbaniseringen langsomt tappes for puls, gik byens befolkning sammen og besluttede at skabe en ny købmand; en ny ramme for byens fællesskab drevet af Alkens frivillige entusiaster.

I Alken er man nemlig meget bevidst om, at man på nogle egne er nødsaget til at præstere ekstra for at undgå affolkning og landsbydød.

alkenkoebmanI samspil med fire andre byer i Skanderborg kommune, dannede byens befolkningen i 2010 derfor projektet, ”Liv i landsbyen”, der søger at integrere og skabe samarbejde og fællesskab mellem Alken og de fire omkringliggende byer Illerup, Bjedstrup, Boes og Svejstrup. Den potentielle afvikling, Alken stod overfor, er blevet erstattet af en rivende udvikling igangsat af byens ildsjæle og opretholdt af den almene borger.

Søs og støttekoncerten
Søs Due Nielsen var en af forgangskvinderne i forbindelse med oprettelsen af den nye købmandsbutik og var bl.a. med til at arrangere en koncert med Shaka Loveless. Den danske sanger er opvokset i byen, og Søs samt resten af alken-borgerne fortæller gladeligt og med slet skjult stolthed om dengang ”… Shaka boede nede af vejen i nr. 4 sammen med sin mor”.

Søs og Shaka fik i alt indsamlet 55.000 kr. sammen, der sammen med fond-støtte var nok til at finansiere renoveringen af det gamle mejeri i Alken. Ud over den nye købmandsforretning fungerer det gamle mejeri i dag også som forsamlingshus og værested for byens initiativrige sjæles arrangementer; et sted hvor man for alvor mærker vibrationerne fra Alkens pulserende hjerte for fællesskab.

Ungt blod i Alken
Da vi en fredelig mandag morgen i august stod af toget på perronen i Alken, blev vi mødt med åbne arme. Alken-borgerne er stolte af deres by og glade for at fortælle om den. Denne åbenhed og viljen til at holde liv i byen har resulteret i, at tilflytningen til den lille flække er steget gennem de senere år.

Denne bølge er i særdeleshed ledt af unge familier. En af de nytilkomne alken-borgere er den højgravide, Sivi, der sammen med sin mand og søn på to har valgt at skifte Københavns larmende gader ud med Alkens fuglesang og fællesskab.

Som hun selv udtrykker det ”har Alken det hele”.  Den unge kvinde er ikke i tvivl om, at hun og familien er havnet det helt rette sted. I Alken kender man sin nabo, og fællesskabet er ”… Et miljø, [jeg] gerne ser mine børn vokse op i”. Sammenholdet og det nærvær, den lille by med sin forening og sit folkelige kulturliv danner, er altså en afgørende faktor for den forhenværende storbyfamilie.

Med de fællesskabsorienterede værdier, de omkringliggende, grønne marker og Mossø i baghaven, konkurrerer Alken omsider med de attraktive, urbane perler.

De lokale fællesskaber sejrer
Med denne fremgang, Alken og foreningen, ”Liv i landsbyen”, har opnået, kan der altså siges at være sket et tilvalg af det nære og af det at samle små enheder for sammen at opbygge et større, ukueligt fællesskab.

På trods af, at tilliden til foreningerne og til hverandre i tiden smuldrer i England, viser den sig stor og mægtig på fjernere, danske kanter. Ja, egentlig kan den siges at have afgørende betydning for Danskens fremtid. I kampen mod landsbydød indgik fem østjyske småbyer i en union, der tilsammen skabte en mangfoldig ånd, en tro og en gejst, som må siges at have fået en tiltrækkende effekt på verdensborgere i alle aldre.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *