TV2 News fra kl. 03.00: Igennem min øresnegl hører jeg præcis det samme som værterne

Af Maria Baagøe Bové

Jeg møder ind klokken 03:00 om natten på TV2 News. Morgenen starter ud med et småt redaktionsmøde for os fem, der har morgenvagten. Vi gennemgår de nyheder, som vi skal arbejde med. Hovedhistorien er, at en rød finanslov forventes at blive præsenteret senere på dagen. Vi går derefter i gang med at forberede udsendelsen, så vi er klar til kl. 06:00, hvor vi sender live. foto 1 (1)

Jeg får et grundigt indblik i, hvordan man gør ens historie kort og præcis. Ricky, jeg er i praktik hos, giver mig mindre opgaver og forklarer undervejs, alle de ting han laver.

Da vi begynder at sende, kommer jeg ind at sidde i studiet, og ser de ting, jeg netop har arbejdet med, rulle over skærmen. Med en øresnegl i øret hører jeg præcis det samme som værterne. Mens værterne interviewer gæsterne i studiet, får de konstant meldinger fra afviklingen.

Efter en time i studiet kommer jeg ud at sidde i afviklingen med alt det tekniske. Jeg får en grundig præsentation af det, der bliver lavet herfra.

Op af morgenen bliver det sikkert, at finansloven bliver præsenteret i dag, og redaktionen går i ”Breaking News”. Alle begynder at løbe lidt stærkere. Journalisterne bunder den ene kop kaffe efter den anden. Der bliver ringet rundt til flere politikere, der bare tre minutter senere sidder klar til et interview i studiet på Christiansborg. foto 5 (1)

Jeg tager fra TV2 News klokken 11:00 med en kæmpe forståelse for den stressede hverdag på en nyhedsstation.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *