Regnfulde dage i London

Af Sofie Baadsgaard og Ida Marie Lund

Gudenåen er skiftet ud med den mere beskidte Thems, og Arriva-banen er udskiftet med Underground. Bilerne suser omkring os, en gruppe på 16 mand, som adskiller sig meget fra det gængse normalbillede i London centrum. Byen er stor, larmende og virker overvældende til at starte med – den diametrale modsætning af Ry. Vi er her for at undersøge Brexit med udgangspunkt i 4 forskellige personligheder, deres holdninger og oplevelser.

Dagene i London går hurtigt, de er fyldte med mange indtryk fra gader, stræder og interviews og måske et par øl. Hvorvidt vi reelt er blevet klogere på Brexit er svært at sige, da problemstillingen synes at vokse, desto mere man kommer ind i den. Hver holdning og standpunkt har følger, som kan være umulig at overskue konsekvenserne af. Samtidig er fakta ikke bare fakta, i en fake news-tid, og fakta bliver ofte tilsmudset med følelser og manipuleret med.

I hvor høj grad valget er blevet påvirket er umuligt at sige, og generelt tegner der sig et billede af en lettere kaotisk situation. Et kaos som blot vokser, desto tættere på Brexit-day vi nærmer os. På vores færd gennem London har vi mødt en anspændt stemning, når emnet Brexit bliver taget op. Det er noget folk snakker og bekymrer sig om, men det er samtidig også fortærsket og uoverskueligt for mange mennesker. Det er et emne, som kan splitte venner og familier, såvel som det har splittet en hel nation.

Netop denne splittelse har vi mødt; Bridget McKenzie, som er Remainer, og Paul Stott som er Leaver. De er begge dedikerede til deres vision om Storbritanniens fremtid, og om hvad der er bedst for befolkningen. Bridget, på den ene side, der er stærkt bekymret for demokratiets tilstand efter Brexit-afstemningen, som ifølge hende ikke var retvisende eller gyldig. Hun påpeger, at ”the Electoral Commission” har fundet dele af Leave-kampagnen skyldig i at bryde Storbritanniens valglov, og derfor mener hun ikke, at resultatet af afstemningen er gyldigt og brugbart.

Tværtimod, mener Paul Stott. Dette synes han ikke er noget særligt problem, men peger i stedet på, at regeringen brugte særligt mange penge på kampagner, som havde til hensigt at få unge mennesker til at stemme – unge mennesker som han siger, højst sandsynligt ville stemme Remain. Samtidig forlængede regeringen fristen for at brevstemme. Alt dette, pointerer Paul Stott, kunne Leave-siden have brugt som argumentation for at erklære valget ugyldigt, såfremt deres side skulle have tabt.

Paul Stott afviser russisk indblanden, og argumenterer at hvis russerne har forsøgt at påvirke valget, så har det være online og dette ville kun have påvirket de yngre, som alligevel stemte Remain. Samtidig har ”the House of Commons Culture, Media and Sport Committee” offentliggjort en rapport I Juli 2018, hvor de finder Rusland skyldig i at styrke Leave-siden ved brug af ukonventionel krigsførsel på de sociale medier.

Debatten omkring Brexit bliver altså mere og mere kompleks, jo dybere man graver ned i den. Det er et dybfølt emne, som ingen kunne forudse følgerne af. ”Peoples vote” er Bridgets bedste forslag på en løsning, selvom hun godt er klar over, det ikke bliver nemt. Først og fremmest kræver det, at artikel 15, som fastsætter den toårige periode politikerne har til at fastlægge betingelserne for, at Storbritannien kan træde ud af EU, bliver forlænget. Hvis dette bliver tilfældet, kan Storbritanniens borgere måske tage stilling til igen, hvorvidt de ønsker at være del af EU eller ej. Det bliver på et mere oplyst grundlag næste gang, mener Bridget, som kritiserer den første folkeafstemning for at være for ukonkret og forhastet.

Paul Stott afviser fuldstændig idéen om endnu en afstemning, og går så langt at sige, at en ny afsteming vil handle om demokratiet, helt fundamentalt. Såfremt der kommer en ny afstemning, mener han nemlig at man siger til 52% af de Britiske vælgere, som tilbage i 2016 stemte ”Leave”, at de og deres stemmer ikke tæller i demokratiet. Dette påpeger Paul Stott, vil være katastrofalt og farligt. Bridget derimod forsøger at ændre diskursen, og påpeger at der ikke er tale om Brexit-afstemning nummer to, men derimod en helt anden, ny og separat afstemning.

Vores tid i London har vist os mange forskellige synspunkter, som ligger langt fra hinanden. De Remainers vi har snakket med fortæller alle deres del af historien, som langt fra stemmer overens med de Leave-perspektiver vi har fået. Uanset om Storbritannien trækker sig ud af EU eller ender med at udskrive en ny afstemning, er der masser af problemer at tage fat på. Ikke problemer EU har skabt, men problemer internt i befolkningen, som kiler sig ned imellem de to store sider; Leave og Remain.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *