Mangfoldighed i en Brexit-tid

af Sigrid Neergaard

Miljøet omkring SOAS, School of Oriental and African Studies, indrammer præcis det billede jeg har af London – en storby skabt og drevet af mangfoldighed. Jeg sætter mig på en bænk udenfor universitetsbygningen. Den smalle, bilfri allé skaber rammerne for en afslappet stemning. En duft der minder mig om sambosa eller røgelse siver ud fra dørene. Og ud af døren siver nu også en kvinde, som fanger min opmærksomhed. Hun oser virkelig af afrikansk energi, tænker jeg. Hun bærer sit spraglede tøj med stor latter, og falder nu i snak med en anden kvinde på trappen. At bedømme ud fra deres alder må de være lektorer.

Rundt omkring på bænke og halvmure sidder studerende og holder formiddagspause. Kaffe bliver drukket. Turbaner, tørklæder og ponchoer fanger mit blik. Alle bærer t-shirts med SOAS printet på brystet. Man er stolt af at studere her, lader det til. De to kvinder på trappen har en højlydt samtale i gang nu. Et par unge studerende lytter interesseret. Langs murene bliver der røget cigaretter og læst i bøger.

Jeg går ind i den lille tilstødende boghandel til universitetet. Her finder jeg titler som “Development studies”, “Modern art in the arabic world”, “Pakistan – a contemporary study” og jeg finder store tykke bøger om emner som islam og konfliktløsning. Det her er virkelig et sted, der ser ud over sine egne mure. Da jeg går ud på alléen igen, går det op for mig, at der ovenover hele scenariet hænger et stort, blafrende regnbueflag.

Men energien, som jeg oplever på SOAS er ikke kun at finde der – den følger med mig ud i byen. Det multikulturelle og mangfoldige er alle steder at se på min vandring rundt i London. Storbyen er en smeltedigel af kulturer, hvis man kigger på maden, butikkerne og folkene selvfølgelig. London er i dag det sted i England, hvor der bor flest migranter og mennesker med anden etnisk baggrund end engelsk. Og det er ved synet af denne skønne sammensætning af etniciteter og kulturer, at jeg kommer til at tænke på, hvad fremtiden mon vil byde London.

Brexit udfordrer Londons mangfoldighed
Jeg er taget til bydelen Camden. Jeg går forbi en Nepalesisk stofbutik og en bod med krystaller og kommer til at tænke på, hvordan byen i høj grad skiller sig ud fra resten af landet. Jeg tænker på de muligheder, der byder sig i metropolen, men også på det livssyn mange byboere deler. Og med det tænker jeg selvfølgelig på Brexit. Jeg har netop læst, at her i Camden stemte 75 % af beboerne imod Brexit. Generelt stemte hele London imod Brexit som den eneste landsdel med 59,9 % af stemmerne på “remain”.

Folk i London vil altså generelt set noget andet end resten af englænderne. De vil gerne være en del af EU. Jeg ser det som et tegn på det udsyn og den åbenhed, jeg gerne vil forbinde London med. Jeg er sikker på, at man naturligvis ikke er bange omverden, når man møder verdens mange kulturer i sin egen by hver eneste dag.

Men med Brexit på vej er mange EU-borgere allerede begyndt at forlade England og London. For mange skyldes det, at de mener fremmedfjendskheden er blusset op i kølvandet på Brexit-afstemingen. Det er blevet svært at være anderledes. Åbensindetheden og mangfoldigheden er måske truet. Så hvilken fremtid går London mon i møde nu?

Måske bliver mange ting anderledes. Men måske slet ikke. Jeg er i hvert fald sikker på, at de studerende ved SOAS i London nok skal holde regnbue-fanen højt, selv hvis Brexit udløser mere lukkethed og fremmedfjendskhed hos andre.

Nu er jeg på vej hjem. Jeg bestemmer mig for at beholde billedet af London som mangfoldighedens by lidt endnu.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *