En ny afstemning om Brexit – demokratisk eller problematisk?

Af Freja Lomaz Jørgensen

Imens forhandlingerne om, hvordan Brexit skal forløbe udspiller sig, taler flere aktører om muligheden for en ny afstemning. Men hvor stiller det briterne demokratisk set? Vil en ny afstemning være at følge de demokratiske spilleregler eller vil det være det modsatte?

Kampen for den demokratiske afstemning

Der er flere argumenter i spil i spørgsmålet om en ny folkeafstemning om Brexit. For det første er der flere, der hævder at den tilgængelige information om konsekvenserne af Brexit ikke var tilstrækkelig og desuden præget af propaganda og falske informationer. Bridget McKenzie, der er en del af kampagnen People’sVote, mener at afstemningen i 2016 ikke burde findes gyldig, da resultatet var baseret på misinformation og manipulation. People’s Vote er en kampagne, som kæmper for at en ny afstemning afholdes, når der ligger en Brexitaftale klar. Ifølge McKenzie var borgerne ikke klar over, hvad Brexit i virkeligheden indebar. Derfor blev beslutningen taget på baggrund af rygter og usandheder, der først og fremmest kom fra ”Leave”-kampagnen.

For det andet er der også argumentet om, at stemningen i Storbritannien har ændret sig. Både politikere og borgere ved nu mere om situationen og forstår nu bedre, hvilke konsekvenser Brexit har. Det er dette som kampagnen People’s Vote vil imødekomme. Tankegangen bag kampagnen er at have et mere oplyst grundlag at basere sin stemme på. Sammenligningen er at man aldrig ville underskrive noget uden af kunne tjekke det igennem først.

Umiddelbart kan en ny afstemning virke som en god løsning. Men ser vi bort fra den praktiske dimension om hvorvidt en ny afstemning er realistisk inden for tidsgrænsen før Storbritannien træder ud af EU, er der også nogle mere principielle aspekter, der må overvejes inden en beslutning om en anden afstemning vil kunne tages.

Risikoen for at skade tilliden til demokratiet

Storbritanniens premierminister Theresa May har allerede afvist en ny afstemning omkring Brexit med begrundelsen, at det ville være forræderi mod demokratiet. Ifølge May vil det nemlig være at ignorere alle de vælgere, som stemte i 2016 og dermed også at misbruge den tillid som vælgerne da viste demokratiet ved at gå hen og afgive deres stemme.

Ifølge lektor på UCL Nick Wright, var en af flere grunde til at mange briter stemte for at forlade EU, en vrede der blandt andet stammer fra en følelse af, at de etablerede partier ikke lytter.
Der er altså grund til at stille spørgsmålet, vil endnu en afstemning skabe større vrede hos de vælgere, som i forvejen har følt sig overhørt? Og skabe en større følelse af afmagt i forhold til politikerne?

Paul Stott, der er fortaler for et Storbritannien uden for EU og som var aktiv i ”Leave”-kampagnen stiller sig meget kritisk over for en ny folkeafstemning om Brexit. Han mener, at en ny afstemning ikke blot ville være en afstemning om Brexit, men ville fremstå som en afstemning om demokratiet og dermed hvorvidt stemmerne fra folk, der stemte ”leave” tæller eller ej. I forhold til spørgsmålet om en ny afstemning er det derfor væsentligt at overveje, hvor meget man tør risikere i forhold til folks tilslutning og tro på demokratiet – og dermed i sidste ende den demokratiske kvalitet.

Formår People’s Vote-kampagnen ikke at få støtte hos en del af ”leave”-vælgerne, og accepteres præmisserne for en ny afstemning ikke hos den brede befolkning, kan man forestille sig, at det ville kunne have store konsekvenser for Storbritanniens fremtidige demokrati og opbakningen til dette.

Tanken om en ny afstemning og på den måde måske en frisk start virker i første omgang tiltalende, men en beslutning om en ny afstemning må tages på et velovervejet grundlag, så det ikke spænder ben for fremtidige demokratiske processer og beslutninger.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *