RyRapporten

Efter en fantastisk studietur og to ugers hårdt arbejde med at skrive og forberede vores livemagasin, er Journalistik & Samfund F17s avis “RyRapporten” på gaden. Avisen består af interviews og reflektioner fra turen – man kan også finde de enkelte artikler her. Vi har fået trykt eksemplarer til Ry Højskole og deler her en digital version til de der har lyst til at læse med. God læselyst!

“Just wing it”

Af Johan Kjær Houver Tidligere soldat Martyn Cragg, 30, er tilbage i sin hjemby Bangor for at passe på sine forældre. Ifølge ham kan det politiske system ikke ændres, Brexit og Trump behøver han ikke forholde sig til og den nordirske konflikt holdes i live, fordi folk ikke kommer videre. Selv gør han det ved at tage én dag af gangen – og det burde andre måske også gøre. De lidt intimiderede forventninger omkring manden med tatoveringer over hænderne, kasket og rødt fuldskæg bliver hurtigt afkræftede. Martyn Cragg er åben, venlig og taler med en næsten karikeret nord-irsk dialekt. På knoerne har han tatoveret ”love” og ”hate”, men begrundelsen er uhøjtidelig: ”Jeg var fuld den gang. Jeg har omkring 30 tatoveringer. Én af dem mit gamle regimentsmærke – det er den eneste, der virkelig betyder noget. Jeg forstår ikke de mennesker, som har historier bag alle deres tatoveringer. Der er … Læs mere

Da nødblusset blev elektronisk

Af Lukas Klitgaard Frederiksen To raketter går af og to dusin lokale mænd samles på rekordtid ved havnen. De ifører sig fleecetrøjer, regntøj og redningsveste, og endnu en redningsmission til søs kan gå i gang. Sådan gik det i hvert fald til indtil for 10 år siden, ifølge 38-årige lods James Gillespie fra Bangor, Nordirland. Nu er raketterne blevet skiftet ud med et almindeligt pager-system (personsøger), og Bangors lokale kystvagts anerkendelse og popularitet blandt byen kræver mere PR-arbejde, nu hvor byen ikke bliver gjort opmærksom ved et brag længere. Går man langs havnepromenaden i den Nordirske provins Bangor, er det uden tvivl udsigten over Nordkanalen der fænger ens blikfang. Havnen er fyldt med både, små som store, og langs masterne hænger stålwirer, der slår mod masterne og giver et klokkespil, når nordenvinden rammer havnen. Der emmer af maritim idyl, som en sømand bedst kan lide det. Bangor har, som så … Læs mere

BREXIT er ”absolute nonsense”

Af Sofie Holmegaard Ægteparret Andrew og Cordelia McNeil mødtes på Oxford University, hvor Andrew var ved at producere en teaterforestilling. Til forestillingen havde han brug for en kvindelig medvirkende, men dét i sig selv var svært nok, da piger og drenge på det tidspunkt, var adskilte på universitet. Han blev gjort opmærksom på Cordelia, og det blev starten på et kærlighedsforhold, som den dag i dag har ført til et 50-års langt ægteskab og et liv rigt på oplevelser. Jeg mødtes med Andrew og Cordelia en solrig onsdag morgen til en snak om deres liv i Bangor. Andrew fortæller lystigt om sin opvækst i Surrey syd for London, hvor han boede indtil han startede på Oxford University. Her voksede han op i en skotsk familie, hvor han blev opdraget i den presbyterianske tro. I slipstrømmen på Andrew beretter Cordelia om sin opvækst i Northwood – en lille by uden for … Læs mere

Brexit was a huge mistake

Af Christina Torp Jensen Ivan Preston, 57 år og indbygger I den nordirske by Bangor, er kritisk og frustreret over Nordirlands nuværende tilstand og mener kun at Brexit bidrager til en mørkere fremtid for landet. Ivans historie begynder i 1980’erne. Religionskonflikten i Irland, bedre kendt som ’The troubles” er i fuld gang og grusomheder som mord og bombetrusler er næsten daglig kost for befolkningen. Det er midt i dette kaos, at Ivan møder sin kone, hun katolik og han selv protestant.  På trods af deres forskellige religiøse ophav, bliver de gift og flytter til England for en stund. Det blev et kort ophold da parret fik deres første barn og fandt ud af at London ikke var stedet at opfostre børn. Den lille by Bangor i Nordirland stod stærkt i statistikken for at være den by der havde flest blandede ægteskaber– her forstået som folk med religiøst forskellige baggrunde. Tal … Læs mere

Dont push it, it will come

Af Sofie Kallan Den blot 22-årige kunstner Sam Finnegan har fundet sin vej gennem kunsten. Efter at have droppet ud af universitetet og accepteret sin angst, har han fundet sig tilrette i en verden, der udfordrer ham, og hvor han kan udvikle sig. Gennem fan-zines og tegneserier skaber han en platform, hvor kunstnere kan få deres egen stemme, og hvor han kan holde sine svære tanker i skak. Sam vil skabe forandring, lade kunsten tale og han håber på en dag, at have gjort verden til et lidt bedre sted. Klokken er 10, og Sam er ikke kommet endnu. Jeg skal møde ham på hans lille galleri i Bangor. Himlen er blå og husene små. En beskægget mand kommer hen mod mig med hænderne i lommen. Han lukker mig ind, og jeg finder ud af at han hedder Nik og er Sams kollega. “Sam kommer altid for sent,” siger Nik. … Læs mere

Record frustrated face

Af Nanna Raft Mikkelsen Elaine Rowan mener, at lav valgdeltagelse holder Nordirlands konflikt i live. Hvor længe kan man blive ved med at kæmpe indædt for noget, man i virkeligheden ikke rigtig tror på? Det spørgsmål trænger sig på, efter min samtale med Elaine Rowan en 64-årig politisk aktiv pensionist fra Nordirland, som snart ikke har flere venner på Facebook Det begrunder hun med hendes evige prædiken: “I make a pain in the ass of myself, constantly putting little things up. Always talks politics, and people don’t like it but I can’t help it” Hendes største mission er at få folk til at stemme, kun sådan kan landet hives ud af den efterhånden evige status quo. Det er en af de sjældne ikke-regnfulde dage i Nordirland, hvor det pludselig går op for en, hvor smukt der egentlig er, med den klippefyldte undergrund og den lille havn der ligger og putter … Læs mere

Nordirland set med sønderjyske øjne

Af Helene Kemp “Folk har lært at hade hinanden på en civiliseret måde – men de kan godt lide det.” Sådan udtaler Mads Madsen sig, om det nordirske folk, der har gennemgået en årrække af kaos og konflikt. Mads er selv pæredansk, men nordirsk tilflytter, og selvom han ikke ville bo det samme sted, hvis han skulle vælge igen, så er han faktisk mere på bølgelængde med folket i Bangor end danskere. Mads Madsen kommer fra den Sønderjyske flække Sommersted, men er i dag bosat i havnebyen Bangor, lige uden for Belfast, Nordirland. Han blev færdigudannet historiker, lige da krisen brød ud i 2008 og det var vanskeligt at finde job i København, hvor han søgte. Mads blev inspireret af sin far, som har rejst hele verden rundt, til at prøve lykken i den store verden. Det startede knap så heldigt, med et arbejde i en Kebab i Tjekkiet. Herpå søgte Mads endnu engang ud … Læs mere

Tjekke i Nordirland: ”Folk hjælper hinanden meget her”

Af Gerd Duch Gabriela Spulirova flyttede fra Tjekkiet til Danmark for at gå på højskole. Det blev starten på 6 år i Danmark, et 4årigt gensyn med Tjekkiet og senest en flytning til Nordirland sammen med den danske kæreste og deres 3 børn. I Nordirland oplevede hun en helt særlig åbenhed og hjælpsomhed. Desværre kan BREXIT komme til at betyde at familien igen må flytte trods et klart ønske om at blive i Nordirland. Det er en helt anden historie om Nordirland end den klassiske om konflikten mellem katolikker og protestanter, forfald, dårligt vejr og problemer med integration af immigranter, som Gabriela fortæller. Hun er virkelig glad for at bo i Bangor i Nordirland og føler en særlig venlighed fra befolkningen. Dette illustrerer hun med en anekdote fra deres første tid i landet: De var flyttet ind i et tomt hus, hvor der ikke var et eneste møbel. Hun tog … Læs mere

Bangor’s kunstneriske alfons

Af Frederik Tullberg Olsen Sync Space Gallery ligger på en sidegade af hovedgaden i Bangor, og her finder man Nick. Han er en passioneret fotograf, som har forvandlet sit gamle studie til et galleri, med de lokale i centrum. Højt over gulvet, med hovedet lige oppe under loftet, på galleriets 1. sal, står Nick Patterson på balkonen, med sit bølgende hår, velfriserede skæg og byder velkommen til Sync Space Gallery. Nick fylder koppen med Nescafé, rent og præcist på gefuhl, han bruger kun øjemålet. Galleriet er ikke stort, men det har masser af byde på. I galleriets program for Januar/Februar finder man grafiske billeder, som ville være oplagt materiale, til det fede coverbillede på Facebook. Nick fortæller, at Bangor kæmper en brag kamp for at holde sig selv i vandskorpen, og at Nick’s Sync Space er et af de få steder, som er med til at give “køkkenkunstnere” som han … Læs mere